”Kulturgruppen Fru Marthe”

Kulturgruppen Fru Marthe der blev startet under navnet Kulturdag 2009 er en del af Karises kulturtilbud og har igennem årene taget initiativ til- og gennemført forskellige kulturelle arrangementer i Karise, og vi har mange planer for nu og for de kommende år.

Arbejdsgruppen vil gerne gøre Kulturgruppen Fru Marthe mere synlig og slagkraftig.

Hvis du sidder derhjemme og tænker ”det er da lige mig” så hold dig ikke tilbage- men skriv straks til nedenstående mailadresse.

Nå, men du kender os måske allerede via vores initiativer igennem årene?

I 1999 tog Kirsten Skovbæk (nu desværre død) initiativ til en middelalder-uge, hvor Karise Skole havde det som emneuge. Den kulminerede om lørdagen med en masse interessante ting på programmet og det skete i et samarbejde mellem flere foreninger/institutioner i byen.

I 2009 etableredes Kulturdag 2009, som den gruppe der, med Kirsten Skovbæk in memoriam, stod for en ny kultur-event. Denne gang over fredag-lørdag-søndag- hvilket dog viste sig at være lidt for meget/længe.

I tiden 2009-2015 har vi haft forskellige foredragsholdere bl. a. Lisbeth Zornig og Lola Jensen, som begge formåede at fylde Kulturhus Leopolds store sal
.
Navnet på gruppen er ændret primo 2016 til Kulturgruppen Fru Marthe, for at indikere den historiske tilknytning til byen, og visionen om også fremadrettet at være en del af byens kulturliv.

Gruppens medlemmer pt. er: Susanne Holm, Bente Wied, Lycke Larsen, Marianne Holmegaard, Erik Ahrensberg, Henning Christensen og Eli Jacobi Nielsen

Skriv til: henningsel@outlook.dk

 
Karise Håndværker- og Borgerforening | Drosselvej 37 c, Tlf.: 27 10 14 00 og Hemmingsvej 13, tlf.: 56 78 88 26 | 4653 Karise